Den bedste komedie, der nogensinde er lavet er i følge mig, Some like it hot - Ingen er fuldkommen. Der er sparret på farverne i denne fantastisk ur-morsomme film, men absolut ikke på komikken. To uheldige, arbejdsløse jazz musikere, Joe og Jerry, er vidner til St. Valentines mordet i Chicago, og risikerer at blive dræbt af mafiaen, hvis ikke de flygter langt væk fra byen. Det gør de, men på de præmisser, at de skal spille i et pigeorkester som damer. Så det er med at få barberede benene, på med en lang dameparyk og et par falske bryster og så ellers bare afsted til Florida, hvor de nu skal bo. Undervejs møder de orkesterets sanger, den meget skrøbelige og følsomme, men også unaturligt skønne og smukke Sugar Kane, som de begge falder for. Men mafiaen har bestemt ikke glemt dem og de er naturligvis på sporret af dem. Filmen er instrueret af den legendariske Billy Wilder, og på rollelisten er navne som Marylin Monroe, Jack Lemon og Tony Curtis, som henholdsvis Sugar, Jerry og Joe. Filmen er fra 1959 og er mange gange blevet kåret som den bedste komedie fra Hollywood. Nogensinde! Filmens sjoveste scene er hvor Jerry frustreret siger til Osgood, en billionær der er forelsket i Jerrys kvindelige ydre, at han er en mand, hvor Osgood derefter smiler fornøjet: "Ingen er fuldkommen". Denne replik var både Billy Wilder og kritikkere skeptiske over for men puplikum elskede humoreren. Også mig. Plottet og manuskriptet er enestående og skuespilspræstationerne er fejlfrie. Alt dette resulterer i et ekstraordinært, fantastisk og fremragende overflødighedshorn af en uimodståelig komediefilm, som giver mig intet andet valg end at ranke den som den bedste komedie nogensinde i følge mig.
2. Kick Ass: Vurdering: ♥♥♥♥♥
Ben Stiller og Robert De Niro er morsomme som aldrig før i denne utrolig komiske parodi, på en mands først møde med svigerfamilien. Greg 'Gaylord Myron' Focker er dybt forelsket i sin kæreste Pam Byrnes og har derfor besluttet sig at fri til hende. Der er dog lige det problem, at der er tradition for at spørge om farens tilladelse først i den familie, så derfor rejser de til svigerforældrenes hjem, hvor han så har tænkt sig at fri til hende. Alt går bare ikke som det var planlagt, da det viser sig at Pams far, Jack Byrnes, er en tidligere CIA-agent og for færten af at Greg ikke siger hele sandheden om sig selv. Alt går tilsyneladende galt den weekend de er der og undervejs er den stakkels Greg skyld i at Pams søsters bryllup bliver ødelagt da de spiller poolvolleyball og han brækker hendes næse ved et uheld, skyller ud i et toillet så alt lortet ender ude i deres have og Jacks elskede kat, Mr. Jinks løber hjemme fra via en dør, der ikke var lukket ordentligt. Filmen blev instrueret af Jay Roach, men var oprindlig tiltænkt Steven Spielberg, ligesom rollen som Greg Focker var tiltænkt Jim Carrey. Men det blev Ben Stiller og jeg kunne i hvert flad ikke have forestillet mig en anden, da han allerede to år før i 1998 beviste at han besidder en evne til at spille kejtede, nørdede og godhjertede helte i hyggelige og fremragende komedier som denne film. Robert De Niro er, som Jack Byrnes, fuldstændig overbevisende. Hans stenagtige ansigt er perfekt til rollen som hård og beskyttende familiefar og han beviser også at hans alvorlige roller er lige så gode som hans sjove. Filmen blev et bombastisk hit blandt anmeldere og publikum og jeg sad også og grinte hele vejen i gennem filmen indtil man blev deprimeret over, at rulleteksterne kommer i slutningen af filmen, fordi den er forbi. Endnu en film man bliver nød til at se!
Jason Reitmans "Up in the air" er virkelig noget for sig selv. Med temaer som sorg, ensomhed, finanskrise og arbejdsløshed, kan man jo godt tillade sig at spørge hvorfor den er havnet her på min top 10 over komedier. Det er den fordi den er bittersød og samtidig meget rørende. Den gør faktisk ligefrem ondt nogle gange når man griner. Det er en enestående fortælling om hvordan et menneske kan isolerer sig fuldstændig for omverdenen. Ryan Bingham er en fyringsekspert der rejser rundt omkring i De Forenede Stater, for at fyre folk fordi deres chefer ikke har mod nok til selv at gøre det. Da firmaet han arbejder for hyrer en ny ambitiøs, ung medarbejder, Natalie Keener, der har den idé at digitalisere hele processen i at fyre folk over et webcam, slår Ryan hånden i bordet og siger til sin chef at det er moralsk ukorrekt at gøre på den måde. Han får derfor til opgave at vise hende den 'gammeldags fyringsmetode' som han mener er den rigtige måde at gøre det på. Han møder under vejs også en mystisk, spændende og yderst smukke, Alex Goran, der ligesom ham lever af at rejse. De har en affære og da han tager hjem til hende for at sige at han gerne vil være sammen med hende, viser det sig (klimaks og spoileralert!) at hun har en familie. Jason Reitman har tidligere lavet "Juno", som også var med to af skuespillerne fra denne film, nemlig J. K. Simmons og Jason Bateman, der yder små fine og nydelige præstationer i nogle af de mange gode biroller. Filmens hovedperson, Ryan Bingham, der bliver spillet af George Clooney, er fuldstændig uimodstålig og er bedre end længe set. Han lever sig så meget ind i rollen, at man får de maximale sympati for ham. Anna Kendrick og Vera Farmiga er begge overraskende sjove i deres roller og meget troværdige. En film, der gik ind i hjertet på mange inklusiv undertegnet.
The Hangover: Vurdering ♥♥♥♥♥
